Fælles testamente for ægtefæller og samlevende – sådan fungerer det i praksis
Fælles testamente for ægtefæller og samlevende – sådan fungerer det i praksis
Et fælles testamente er en af de mest anvendte måder for ægtefæller og samlevende at sikre hinanden på, når den ene går bort. Det giver mulighed for at bestemme, hvordan arven skal fordeles, og hvem der skal arve hvad – i stedet for at lade arveloven bestemme det hele. Men hvordan fungerer et fælles testamente egentlig i praksis, og hvad skal man være opmærksom på, før man opretter det? Her får du et overblik over de vigtigste regler og overvejelser.
Hvad er et fælles testamente?
Et fælles testamente er et dokument, hvor to personer – typisk ægtefæller eller samlevende – sammen fastlægger, hvordan deres formue skal fordeles, når en af dem dør. Det adskiller sig fra et almindeligt testamente ved, at det er udarbejdet i fællesskab og afspejler begge parters ønsker.
For ægtefæller er det især populært at lave et såkaldt “gensidigt testamente”, hvor man indsætter hinanden som arvinger. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle arver mest muligt, mens børnene først får deres arv, når begge forældre er gået bort.
Samlevende par – altså par, der ikke er gift – kan også lave et fælles testamente, men de har ikke automatisk arveret efter hinanden. Derfor er testamentet ekstra vigtigt, hvis man ønsker, at den anden skal arve noget.
Hvorfor lave et fælles testamente?
Der er flere grunde til, at mange vælger at oprette et fælles testamente:
- Tryghed for den længstlevende – især hvis man har fælles bolig eller børn, og man ønsker, at den efterladte kan blive boende.
- Klarhed for familien – et testamente kan forebygge konflikter mellem arvinger og sikre, at fordelingen sker efter ens ønsker.
- Særlige ønsker – man kan bestemme, at visse genstande, opsparinger eller ejendomme skal tilfalde bestemte personer.
- Beskyttelse af samlever – for ugifte par er testamentet den eneste måde at sikre hinanden økonomisk på.
Et fælles testamente kan altså være en måde at skabe ro og forudsigelighed på – både for jer selv og for jeres efterladte.
Forskellen mellem ægtefæller og samlevende
Selvom både ægtefæller og samlevende kan lave et fælles testamente, er der væsentlige forskelle i, hvordan arvereglerne fungerer.
- Ægtefæller har automatisk arveret efter hinanden. Uden testamente arver den længstlevende halvdelen af afdødes formue, mens børnene deler den anden halvdel. Med et fælles testamente kan ægtefæller dog bestemme, at den længstlevende skal arve mest muligt – typisk alt, bortset fra børnenes tvangsarv.
- Samlevende har ingen automatisk arveret. Hvis man ikke har lavet testamente, arver samleveren intet – uanset hvor mange år man har boet sammen. Et fælles testamente er derfor nødvendigt, hvis man ønsker, at den anden skal arve.
For samlevende kan det også være en god idé at supplere testamentet med en samejeaftale eller samboaftale, der regulerer ejerskab af bolig og økonomi.
Sådan oprettes et fælles testamente
Et fælles testamente kan laves på flere måder, men det skal altid opfylde visse formkrav for at være gyldigt.
- Notartestamente – oprettes hos en notar i byretten. Notaren bekræfter jeres identitet og sørger for, at testamentet bliver registreret i Centralregistret for Testamenter. Det er den mest sikre form.
- Vidnetestamente – underskrives foran to vidner, som bekræfter, at I er ved jeres fulde fornuft. Det er gyldigt, men kan være sværere at bevise senere.
- Nødtestamente – kan laves i særlige situationer, fx ved alvorlig sygdom eller ulykke, hvor der ikke er tid til notar. Det gælder kun midlertidigt.
De fleste vælger notartestamentet, fordi det giver størst sikkerhed for, at dokumentet bliver fundet og respekteret, når tiden kommer.
Læs også:
Kan et fælles testamente ændres eller tilbagekaldes?
Et fælles testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes, men reglerne afhænger af, om begge parter stadig lever.
- Mens begge lever, kan I frit ændre eller tilbagekalde testamentet sammen.
- Efter den enes død, kan den længstlevende som udgangspunkt ikke ændre de bestemmelser, der vedrører den afdødes formue – medmindre det udtrykkeligt står i testamentet, at det er tilladt.
Det betyder, at man bør overveje nøje, hvordan testamentet skal udformes, og om den længstlevende skal have frihed til at ændre det senere.
Typiske overvejelser og faldgruber
Når man laver et fælles testamente, er der nogle punkter, der ofte giver anledning til spørgsmål:
- Børnenes tvangsarv – børn har altid ret til en del af arven (25 % af, hvad de ellers ville have arvet). Den del kan man ikke fratage dem.
- Særbørn – hvis en af jer har børn fra tidligere forhold, kan det skabe særlige udfordringer. Et testamente kan hjælpe med at sikre, at både særbørn og fællesbørn behandles retfærdigt.
- Ændrede livsomstændigheder – skilsmisse, nyt ægteskab eller nye børn kan ændre forudsætningerne. Husk at opdatere testamentet, når livet ændrer sig.
- Skatteforhold – arveafgift (boafgift) varierer afhængigt af relationen mellem afdøde og arving. Ægtefæller betaler ingen boafgift, mens samlevende typisk gør.
Det kan derfor være en god idé at få rådgivning fra en advokat med speciale i arveret, så testamentet bliver både juridisk holdbart og tilpasset jeres situation.
Et fælles testamente giver ro og klarhed
At tale om arv og død er sjældent let, men et fælles testamente handler i virkeligheden om omsorg – for hinanden og for dem, der bliver tilbage. Det giver tryghed at vide, at der er taget stilling, og at fordelingen sker efter jeres egne ønsker.
Uanset om I er gift eller samlevende, kan et fælles testamente være en vigtig del af at planlægge fremtiden sammen – og sikre, at kærligheden også får juridisk betydning, når livet ændrer sig.
Læs også:
