Når et menneske går bort, skal arven fordeles. Men hvordan sker det egentlig – og hvem arver hvad? Mange tror, at alt automatisk går til ægtefællen eller børnene, men reglerne kan være mere komplekse. Forskellen mellem lovbestemt arv og testamente kan få stor betydning for, hvordan formuen fordeles, og hvem der står tilbage med hvad. Her får du et overblik over, hvad der gælder, og hvornår det kan betale sig at oprette et testamente.

Hvad betyder lovbestemt arv?

Lovbestemt arv er den fordeling, der sker automatisk efter arveloven, hvis der ikke findes et testamente. Loven opdeler arvingerne i tre såkaldte arveklasser, som afgør, hvem der arver først.

• 1. arveklasse: Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn osv.). De deler arven mellem sig.
• 2. arveklasse: Forældre og deres efterkommere (søskende, niecer og nevøer), hvis der ingen livsarvinger er.
• 3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn (mostre, onkler og tanter). Fætre og kusiner arver ikke.

Hvis der ikke findes arvinger i nogen af disse klasser, og der heller ikke er oprettet testamente, går arven til staten.

Læs også:

Når livet ændrer sig: Sådan ændrer eller ophæver du en familieretlig aftale

Advokat

Livet ændrer sig – og det kan dine aftaler om samvær, bopæl eller økonomi også gøre. Få overblik over, hvornår og hvordan du kan ændre eller ophæve en familieretlig aftale, og hvad du skal være opmærksom på, før du søger.

Fælles lån i formuefællesskab – hvem hæfter for gælden?

Advokat

Mange ægtepar tror, at formuefællesskab betyder, at man automatisk hæfter for hinandens lån – men sådan er det ikke. Få styr på, hvordan hæftelsen fungerer, når I har fælles økonomi, og hvad I bør overveje, før I optager lån sammen.

Tillid og transparens i børnebidrag: Sådan opbygger I et godt samarbejde

Advokat

Når økonomi og følelser mødes, kan børnebidrag blive en udfordring. Denne artikel giver dig redskaber til at styrke tillid, skabe gennemsigtighed og kommunikere respektfuldt – alt sammen med barnets bedste for øje.

Når samarbejdet bryder sammen: Muligheder for ændring af forældremyndigheden

Advokat

Hvad sker der, når samarbejdet om barnet ikke længere fungerer? Denne artikel giver et overblik over, hvornår og hvordan forældremyndigheden kan ændres, hvilke hensyn der tages til barnet, og hvilke skridt du som forælder bør overveje, før du går videre.

Ægtefælle og børn – sådan deles arven

Når afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, deles arven som udgangspunkt ligeligt mellem dem. Ægtefællen får halvdelen, og den anden halvdel deles mellem børnene. Hvis der kun er en ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele.

Er der tale om papirløse samlevende, gælder der andre regler. Uanset hvor mange år man har boet sammen, arver man ikke hinanden uden et testamente. Det kan komme som en overraskelse for mange – især hvis man har fælles bolig eller børn sammen.

Hvad kan et testamente ændre?

Et testamente giver mulighed for at bestemme, hvordan arven skal fordeles – inden for lovens rammer. Det kan være relevant, hvis du ønsker at:

• Sikre din samlever, som ellers ikke arver automatisk.
• Fordele arven anderledes mellem børn, fx hvis et barn har særlige behov.
• Bestemme, at arven skal være særeje, så den ikke deles ved skilsmisse.
• Støtte en velgørende organisation.
• Undgå konflikter mellem arvinger ved at præcisere dine ønsker.

Et testamente kan oprettes som notartestamente (underskrevet foran en notar) eller vidnetestamente (underskrevet foran to vidner). Et notartestamente er det mest sikre, da det registreres og opbevares af myndighederne.

Tvangsarv – den del du ikke kan råde over

Selvom du har testamente, kan du ikke frit disponere over hele din formue. Børn og ægtefælle har krav på en tvangsarv, som udgør 25 % af den samlede arv. De resterende 75 % kan du frit fordele, som du ønsker.

Tvangsarven kan dog begrænses i størrelse. For børn kan den maksimalt udgøre et beløb på 1.370.000 kr. (2024-niveau) pr. barn. Det betyder, at du i visse tilfælde kan styre en større del af arven, end mange tror.

Samlevende – derfor er testamente ekstra vigtigt

Flere og flere lever som samlevende uden at være gift. Men uden ægteskab er der ingen automatisk arveret – heller ikke selvom man har boet sammen i mange år eller har fælles børn. Hvis den ene dør, kan den anden risikere at skulle flytte fra hjemmet, fordi arven går til afdødes børn eller forældre.

Et testamente kan sikre, at samleveren får ret til at blive boende, eller at en del af arven tilfalder vedkommende. Det kan også kombineres med en samejeaftale eller udvidet samlevertestamente, som giver yderligere beskyttelse.

Hvornår bør du overveje at oprette testamente?

Et testamente er relevant for langt de fleste – men særligt i følgende situationer:

• Du lever i et papirløst forhold.
• Du har børn fra tidligere forhold (særbørn).
• Du ejer fast ejendom eller virksomhed.
• Du ønsker at støtte bestemte personer eller organisationer.
• Du vil undgå uenighed mellem arvinger.

Et testamente kan tilpasses dine ønsker og ændres senere, hvis din livssituation ændrer sig. Det vigtigste er, at du får det lavet, mens du har overblik og kan tage stilling i ro og mag.

Få rådgivning, før du beslutter dig

Arvereglerne kan virke enkle på overfladen, men små detaljer kan få store konsekvenser. Derfor kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat med speciale i arveret, før du opretter testamente. En professionel kan hjælpe med at sikre, at dokumentet er gyldigt, og at dine ønsker bliver respekteret.

At tage stilling til arv handler ikke kun om jura – det handler også om tryghed for dem, du efterlader. Med et testamente kan du skabe klarhed og undgå konflikter i en svær tid.