Flere og flere danskere vælger at leve sammen uden at blive gift. Det kan føles som et naturligt valg – man deler hverdag, bolig og måske børn, men ønsker ikke nødvendigvis ægteskabets juridiske rammer. Det mange dog ikke er klar over, er, at samlevende ikke automatisk har de samme økonomiske rettigheder som ægtefæller. Uden formuefællesskab står man i princippet som to selvstændige personer – også selvom man har levet sammen i mange år. Her får I en guide til, hvordan I kan sikre jer økonomisk som samlevende.

Hvad betyder det at være samlevende uden formuefællesskab?

Når man er gift, har man som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder, at ægtefællernes værdier deles ved skilsmisse eller død, medmindre der er aftalt særeje. For samlevende gælder det modsatte: der er ingen automatisk deling af formue, arv eller pension. Hver part ejer det, de selv har købt og betalt.

Det betyder, at hvis den ene dør, arver den anden intet – medmindre der er oprettet testamente. Og hvis man går fra hinanden, har man ingen krav på deling af værdier, selvom man måske har bidraget økonomisk til fælles bolig eller indbo.

Kort sagt: juridisk set er I to enkeltpersoner, der bor sammen – ikke et økonomisk fællesskab.

Lav klare aftaler om økonomien

Selvom I ikke har formuefællesskab, kan I stadig skabe tryghed gennem aftaler og dokumentation. Det vigtigste er at tale åbent om økonomien og få skrevet ned, hvordan I ønsker at fordele ejerskab og udgifter.

Overvej at lave:

• En samejeaftale, hvis I ejer bolig sammen. Her kan I beskrive, hvem der ejer hvor stor en andel, hvordan udgifter fordeles, og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden.
• Et gældsbrev, hvis den ene har lagt flere penge i boligkøbet end den anden. Det kan sikre, at beløbet kan kræves tilbagebetalt.
• En samlivskontrakt, hvor I beskriver jeres økonomiske forhold generelt – fx hvordan I deler udgifter, opsparing og ejendele.

Disse dokumenter kan virke formelle, men de forebygger konflikter og misforståelser, hvis forholdet en dag ophører.

Læs også:

Når livet ændrer sig: Sådan ændrer eller ophæver du en familieretlig aftale

Advokat

Livet ændrer sig – og det kan dine aftaler om samvær, bopæl eller økonomi også gøre. Få overblik over, hvornår og hvordan du kan ændre eller ophæve en familieretlig aftale, og hvad du skal være opmærksom på, før du søger.

Fælles lån i formuefællesskab – hvem hæfter for gælden?

Advokat

Mange ægtepar tror, at formuefællesskab betyder, at man automatisk hæfter for hinandens lån – men sådan er det ikke. Få styr på, hvordan hæftelsen fungerer, når I har fælles økonomi, og hvad I bør overveje, før I optager lån sammen.

Tillid og transparens i børnebidrag: Sådan opbygger I et godt samarbejde

Advokat

Når økonomi og følelser mødes, kan børnebidrag blive en udfordring. Denne artikel giver dig redskaber til at styrke tillid, skabe gennemsigtighed og kommunikere respektfuldt – alt sammen med barnets bedste for øje.

Når samarbejdet bryder sammen: Muligheder for ændring af forældremyndigheden

Advokat

Hvad sker der, når samarbejdet om barnet ikke længere fungerer? Denne artikel giver et overblik over, hvornår og hvordan forældremyndigheden kan ændres, hvilke hensyn der tages til barnet, og hvilke skridt du som forælder bør overveje, før du går videre.

Tænk på arv og testamente

Uden testamente arver samlevende intet efter hinanden – uanset hvor længe man har boet sammen. Arven går i stedet til afdødes børn, forældre eller søskende. Det kan få store konsekvenser, hvis den længstlevende fx skal blive boende i fælles bolig.

Derfor bør I overveje at oprette et udvidet samlevertestamente. Det giver mulighed for, at I kan arve hinanden næsten som ægtefæller – dog med visse begrænsninger. For at kunne bruge denne ordning skal I have boet sammen i mindst to år eller have/vente fælles barn.

Et testamente kan også sikre, at den længstlevende får ret til at overtage fælles bolig eller indbo, selvom det formelt tilhører den afdøde.

Husk pension og forsikringer

Pensioner og forsikringer er ofte oversete, men vigtige elementer i den økonomiske sikring. Som samlevende har man ingen automatisk ret til hinandens pensioner eller forsikringssummer.

Tjek derfor:

• Om jeres pensionsordninger har mulighed for at indsætte begunstiget samlever.
• Om jeres livsforsikringer dækker den anden part.
• Om I har behov for at oprette en krydslivsforsikring, hvor I hver især er forsikret til fordel for den anden.

Det kan være en god idé at kontakte pensionsselskabet og få bekræftet, at jeres ønsker er registreret korrekt – ellers kan pengene ende et helt andet sted, end I troede.

Fælles bolig – hvem ejer hvad?

Boligen er ofte den største fælles investering, og her opstår mange misforståelser. Hvis kun den ene står på skødet, er det også kun den person, der juridisk ejer boligen – uanset hvor meget den anden har bidraget med til husleje, renovering eller afdrag.

Hvis I køber bolig sammen, bør I derfor:

• Sørge for, at begge står på skødet.
• Aftale ejerandele, der afspejler jeres økonomiske bidrag.
• Overveje, hvordan I vil håndtere boligen, hvis I går fra hinanden.

En advokat kan hjælpe med at udforme en samejeaftale, der præciserer ejerskab og sikrer, at ingen står økonomisk svagere, end de behøver.

Når I får børn sammen

Har I fælles børn, får I automatisk fælles forældremyndighed, hvis I har boet sammen, når barnet bliver født. Men økonomisk ændrer det ikke på, at I stadig er to selvstændige personer. Det betyder, at børnebidrag, arv og boligforhold stadig skal reguleres gennem aftaler og testamente.

Et testamente kan fx sikre, at den længstlevende kan blive boende med børnene, hvis den anden dør – i stedet for at skulle købe arvingerne ud.

Få professionel rådgivning

Selvom det kan virke uromantisk at tale om jura og økonomi, er det en vigtig del af at skabe tryghed i et moderne samliv. En advokat med speciale i familieret kan hjælpe jer med at udforme de nødvendige dokumenter, så de passer til jeres situation.

Det koster lidt nu – men kan spare jer for store problemer senere.

Samliv uden ægteskab kræver planlægning

At leve sammen uden formuefællesskab giver frihed, men også ansvar. I skal selv tage stilling til, hvordan I vil sikre hinanden økonomisk. Med klare aftaler, testamente og forsikringsløsninger kan I skabe tryghed – både i hverdagen og hvis livet en dag tager en uventet drejning.

Det handler ikke om mistillid, men om at tage vare på hinanden – også juridisk.